Hollandske klubber skriver under: Nok er nok
De to øverste hollandske rækker går sammen mod kriminalitet på stadions.

- Betalt fodbold siger, nok er nok.
Sådan lyder den sidste bemærkning i en fælles erklæring, der er skrevet under af hollandske klubber fra de to øverste rækker.
En fælles erklæring, der går mod kriminalitet i hollandsk fodbold. Og den falder på bagkant af en Ajax-kamp, der blev udsat, efter at pyroteknikken fik frit løb på tribunen.
- Fodbold investerer selv mange millioner om året i sikkerhed og håndhævelse på vores stadions. Desværre er det ikke altid nok, lyder indledningen fra det samlede budskab.

Erklæringen handler om, hvordan kriminalitet i forbindelse med fodboldkampe skal straffes mere effektivt. De tiltag, der er i hollandsk fodbold i øjeblikket, er ikke tiltrækkelige nok, lyder det blandt andet.
- Det er ligesom i andre lande, der omgiver os som f.eks. Tyskland og England, hvor gerningsmænd bliver retsforfulgt og straffet på deres straffeattest.

- Vi opfordrer hermed regeringen, politiet og myndighederne til også i Holland at retsforfølge gerningsmænd. Disse hændelser er ikke isolerede, men er udtryk for en bredere samfundsmæssig udvikling og adfærd, der også er synlige uden for stadionerne, lyder det blandt andet i det offentlige skriv fra Æresdivisionens hjemmeside.
Foruden de mange klubber fra de to øverste rækker, er det også underskrevet af repræsentanter fra netop Æredivisionen og Eerste Divisie, den bedste og næstbedste række i hollandsk fodbold.
Læs mere om den afbrydelse, som Ajax-tilhængere forårsagede i den afbrudte kamp her:














