Efter et år: Målmand færdig i Sønderjyske Foto: Sønderjyske

Efter et år: Målmand færdig i Sønderjyske

Benicio Peña stopper i Sønderjyske, når kontrakten udløber ved årsskiftet.

Benicio Peña varmer op.
Foto: Sønderjyske

Sønderjyske vinker farvel til målmanden Benicio Peña, når hans kontrakt udløber ved årsskiftet.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside mandag.

Benicio Peña kom til klubben sidste vinter, og er blot blevet noteret for en enkelt førsteholdskamp for klubben.

Blot et år i Sønderjyske blev det altså til for Benicio Peña, der i første omgang kom til Haderslev-klubben på en lejeaftale fra Aarhus fremad i januar i år.

Men til januar skal han altså finde en ny klub, eftersom parterne ikke har valgt at forlænge samarbejdet.

Og det skyldes, at Benicio Peña har et ønske om mere regelmæssig spilletid, skriver klubben i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Benicio Peña varmer op.
Foto: Sønderjyske

Her fortæller sportschef Casper Daather, at man har været glade for Peñas tid i klubben, men at klubben ikke umiddelbart kan indfri målmands ønske om mere spilletid.

- Vi har været glade for at have Benicio Peña tilknyttet, og han har bidraget positivt på og uden for banen. Han har udviklet sig godt i vores stærke Superliga-setup, men han har også et ønske om flere kampminutter, end der er udsigt til hos os. Vi ønsker ham alt mulig held og lykke og takker ham for tiden i Sønderjyske Fodbold, siger Casper Daather til klubbens hjemmeside.

Historisk sejr skaber ekstase i Sønderjyske: Det er fucking fedt foto
Historisk sejr skaber ekstase i Sønderjyske: Det er fucking fedt

Mest læste

Notifications

Notifikationer