Real Madrid i kollaps – sender Barcelona tidlig julegave Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix

Real Madrid i kollaps – sender Barcelona tidlig julegave

Real Madrid formåede ikke at besejre Celta Vigo på hjemmebane i LaLiga og taber et skridt i forhold til FC Barcelona.

Real Madrids Kylian Mbappe bliver tacklet i en kamp mod Celta Vigo
Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix
La Liga | Runde 15
| Estadio Santiago Bernabéu | 7 dec 2025-21.00
Real Madrid
u u v u v
0 : 2
2.29
xG
0.54
Slut
Celta Vigo
v t v t t
W. Swedberg
53'
W. Swedberg
90'+3'

Real Madrid var i gavehumør søndag aften.

De fik i hvert fald sendt en tidlig julegave til rivalerne fra FC Barcelona, da de tabte hjemme til Celta Vigo, der inden opgøret lå nummer 14.

Nederlaget betyder, at man taber et skridt i forhold til ærkerivalen i mesterskabskapløbet.

Celta Vigo kom foran kort inde i anden halvleg ved svenske Williot Swedberg.

Midt i Real Madrid-feltet modtog han et fladt indlæg, som han herfra kunne styre i kassen med ydersiden af højrefoden over i det lange hjørne. En måbende Thibaut Courtois måtte som forstenet se til.

Real Madrid skruede op for presset herefter, men udvisningen gjorde det lettere for Celta Vigo at stå imod presset fra Los Blancos.

Fran Garcia stemplede en Celta Vigo-kant og modtog derfor sit andet gule kort, som resulterede i en udvisning.

Kort før slutfløjt løb temperamenterne af med Real Madrid-mandskabet. Alvaro Carreras modtog også et rødt kort, mens både Rodrygo og Valverde fik gult kort. Otte gule og to røde endte det med samlet for Real Madrid, der skal have fundet et alternativ på venstre back til næste kamp med to udvisninger på den samme position søndag aften.

Real Madrids Kylian Mbappe bliver tacklet i en kamp mod Celta Vigo
Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix

Herefter formåede Celta Vigo sågar at udbygge føringen. Med lette kombinationer og lækre driblinger kombinerede Celta sig igennem et laset Real Madrid-forsvar. Til sidst tog Williot Swedberg let bolden rundt om Courtois og ind over stregen.

Los Blancos havde ikke noget modsvar til Celta-scoringen, og dermed endte det med et nederlag. Det er første Celta-sejr over Real Madrid siden 2017.

Dermed endte Real Madrid med at indkassere sit bare andet nederlag i sæsonen og fastholder altså ikke presset på FC Barcelona, der nu er fire point foran dem.

Roony Bardghji var med til at sikre Barcelona en sejr over Betis tidligere i LaLiga's runde 16. Det kan du læse mere om her:

Roony kom på tavlen: Ubeskrivelig følelse foto
Roony kom på tavlen: Ubeskrivelig følelse

Mest læste

Notifications

Notifikationer