Historisk bedrift: AGF’s redningsmand hedder Hansen! Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Historisk bedrift: AGF’s redningsmand hedder Hansen!

AGF snuppede tre point mod lokalrivalerne fra Randers FC, men det holdt meget hårdt. Læs Campos Konklusion her.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
HighlightsCampos Konklusion3F SuperligaenRanders FC logoRanders FCAGF logoAGFJesper Hansen

AGF startede som bulder og brag, men sluttede som et hold, der var langt fra førsteplads-kaliber.

Aarhusianerne kunne dog i sidste ende rejse hjem fra Randers med en sejr på 2-1.

Her får du Campos Konklusion af opgøret mellem Randers FC og AGF.

Randers FC
u t t u u
1 : 2
Slut
AGF
v u t v v
D. Høegh
43'
Tobias Bech
14'
Tobias Bech
20'

Højdepunktet

AGF gik til pause foran med 2-0, og det så ud til, at holdet skulle gå på juleferie med en sikker, sikker sejr.

Men i anden halvleg smed gæsterne fra Aarhus fuldstændig kampen over styr og tillod hjemmeholdet Randers FC at styre slagets gang.

Derfor kom Jesper Hansen virkelig på arbejde, og sejren kan i stor grad tilskrives en flot præstation mellem stængerne af den erfarne målmand.

Han var så sandelig redningsmanden denne søndag for AGF.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nedturen

Hvad pokker skete der lige med AGF's forsvar i anden halvleg?

Den aarhusianske defensiv stod nærmest i kø for at servere målchancer på et sølvfad for Mohamed Touré og Norman Campbell efter pausen.

Det blev bedre mod slutningen, hvor de store brændte chancer tilsyneladende ramte den randrusianske tro.

Men det var langt fra mesterskabsværdigt forsvarsspil, og det blev for en stund tydeligt, at Frederik Tingager bare binder det forsvar sammen.

Overraskelsen

AGF overvintrer på Superligaens førsteplads. Endda med fire point ned til nærmeste forfølger, FC Midtjylland.

Det var nok de færreste, der havde set den komme, og det er faktisk også et helt historisk stykke arbejde, som Jakob Poulsen har foretaget i sit første halve år i Aarhus.

Det er nemlig første gang siden 1995/1996-sæsonen, at AGF fører ligaen efter 18 spillerunder.

Med 40 point har klubben virkelig gjort det, at de mener det alvorligt.

AGF kan begå historisk bedrift: Profil er overrasket foto
AGF kan begå historisk bedrift: Profil er overrasket

Det holder Campo øje med

Tobias Bech, for pokker da!

Han gik lidt under radaren i starten af sæsonen, men offensivspilleren har været blandt de helt store profiler i AGF i efteråret.

Med to scoringer med de kronjyske rivaler kommer Bech op på ti scoringer i Superligaen.

Bech har selv proklameret, at han ikke har travlt med at komme væk fra AGF.

Men med præstationer som denne må der uden tvivl være klubber, der slikker sig om munden i vinterens transfervindue?

Læs mere her:

Kalder udlandet på AGF-profil igen?: – Det skal være noget virkelig fedt foto
Kalder udlandet på AGF-profil igen?: – Det skal være noget virkelig fedt

Mest læste

Notifications

Notifikationer