Gulddrømme i AGF?: – Vi skal huske at nyde det
Patrick Mortensen glæder sig over, at AGF kan gå på vinterferie med en førsteplads i Superligaen.

Patrick Mortensen og AGF har meget at glæde sig over for tiden.
Klubben kan efter søndagens sejr over lokalrivalerne fra Randers FC krone et flot efterår i Superligaen af med et overvintre på førstepladsen.
Det gjorde de, selvom Randers i anden halvleg ikke var langt fra at gøre 0-2 til 2-2.
Men at AGF alligevel løber med sejren og de tre point taler godt ind i, at holdet er et godt sted, mener Patrick Mortensen.
- Det blev ikke den bedste præstation fra vores side. Det er lige før, at det var skidt for os at komme foran 2-0. Jeg synes ikke rigtig, at vi kommer ud til anden halvleg. Det bliver meget på deres præmisser.
- Det er jo et tegn på, at vi er inde i et godt flow og har momentum. Så går tingene vores vej, og det er noget, vi har arbejdet på i lang tid, siger Patrick Mortensen efter kampen til TV2 Sport.
AGF har dermed fire point ned til FC Midtjylland på andenpladsen i Superligaen.
Men selvom AGF lige nu fører ligaen, er det vigtigste for Mortensen, at holdet forbliver i nuet.
- Vi skal huske at nyde det her, når det går så godt. Der er gode grunde til, at tingene går vores vej i øjeblikket, siger Patrick Mortensen.

Læs mere om AGF's sejr over Randers FC her:

AGF
Patrick Mortensen
Randers FC












