Endelig kom den for Harder: En kæmpe lettelse
Conrad Harder har endelig åbnet sin målkonto i RB Leipzig.

Det var et af de største skifter i sommer.
Efter Viktor Gyökeres' afgang så alt ud til at være linet op til Conrad Harder i Sporting. Men danskeren ville noget andet.
Derfor skiftede han til RB Leipzig, hvor han har fået en del spilletid særligt på det seneste.
Derfor var det også en dejlig følelse, da han endelig fik åbnet sin målkonto i klubben lørdag i storsejren over Eintracht Frankfurt.
- Det var en kæmpe lettelse. Jeg arbejder hårdt hver dag, og alle i klubben har hjulpet med at nå dette øjeblik. Jeg troede på det, og nu er det sket, siger Conrad Harder ifølge Bild.
- Jeg håber, at der bliver flere mål, men jeg skal tage det roligt og fortsætte arbejdet. Så vil resten komme, siger Harder.

Danskeren har spillet 13 kampe for klubben og leverede lørdag sin første scoring og sit første oplæg.
RB Leipzig er med sejren oppe på andenpladsen i Bundesligaen, hvor de har otte point op til førerholdet Bayern München.
Efter opgøret sendte den unge danske angriber også roser til en holdkammerat, som har gang i en forrygende sæson. Det kan du læse mere om her:

Eintracht Frankfurt
Conrad Harder
RB Leipzig












