Dansk målduel i Italien ender uden vinder
Både Gustav Isaksen og Jens Odgaard fik nettet til at blafre søndag aften. Førstnævnte måtte dog udgå allerede i pausen.

Opgøret mellem Lazio og Bologna i Serie A blev en gedigen dansker-duel.
Det var nemlig to danskere, der stod for kampens to scoringer, da de to italienske mandskaber spillede 1-1.
Det var Gustav Isaksen, der åbnede ballet for hjemmeholdet i første halvleg.
Kort før pausen stod Gustav Isaksen nemlig det rette sted efter en ripost, og så var det ingen sag for den danske landsholdsspiller at skyde Lazio foran med 1-0.
Føringen holdt dog kun to minutter for Lazio.
Denne gang var det nemlig Jens Odgaard, der havde taget plads midt i feltet og kunne lukrere på en ripost.
Det var Odgaards tredje sæsonscoring i Serie A.
Herfra blev den danske drømmeaften dog lukket ned.
Gustav Isaksen måtte i pausen lade sig udskifte med en skade, mens Jens Odgaard ikke fandt vejen til målet igen.

Oliver Provstgaard så hele kampen fra bænken for Lazio.

Bologna
Gustav Isaksen
Lazio












