AaB skriver kontrakt med U17-anfører
16-årige Daryosh Popalzai fortsætter i AaB, da parterne har fået papir på hinanden.

Foto: AaB
Daryosh Popalzai er anfører for AaB's U17-ligahold.
Derudover har han seks kampe for det danske U16-landshold og fik debut for U17-landsholdet i november.
Nu har han fået bundet sin fremtid i AaB, oplyser klubben på sin hjemmeside.
AaB skriver, at Popalzai er ihærdig og velspillende forsvarsspiller med store lederegenskaber, der som U13-spiller blev en del af klubbens akademi.
Det oplyses ikke, hvor lang en kontrakt han har fået hos AaB.
Forsvarsspilleren har også deltaget i de nordiske mesterskaber med AaB's U19-mandskab.

AaB












