Ude i kulden i United: Storklubber banker på Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ude i kulden i United: Storklubber banker på

Manchester United kan meget vel sige farvel til en af klubbens egne talenter til januar.

Kobbie Mainoo og Ruben Amorim.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

171 minutter.

Det er hvad, det har kunne blive til for Kobbie Mainoo i Premier League i denne sæson.

Den 20-årige englænder ser ud til at stå bagerst i køen, når det kommer til spilletid på Manchester Uniteds midtbane, og således trækker det op til et skifte.

Således menes der at være interesse fra flere storklubber.

Det skriver mediet TEAMtalk, som erfarer, at både Bayern München og Napoli skulle være klar til at tilbyde Kobbie Mainoo en vej ud af Manchester, mens Newcastle efter sigende også har været ude efter ham.

Mainoo er angiveligt selv opsat på at forlade United, og det kunne meget vel blive til januar ifølge både TEAMtalk og velrenommerede The Athletic.

Kobbie Mainoo og Ruben Amorim.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mediet melder ikke noget om, hvorvidt det er en leje- eller købsaftale der er tale om, men blot at der er interesse.

Kobbie Mainoo har blot fået én start i denne sæson, og den faldt i Carabao Cuppen, hvor Manchester United på pinlig vis blev sendt ud af League Two-mandskabet Grimsby Town.

Det unge United-håb har kontrakt med klubben frem til sommeren 2027, og han kan allerede bryste sig af et hav af kampe for både De Røde Djævle og Englands landshold.

I United-trøjen er det blevet til 82 førsteholdsoptrædener med syv scoringer og tre oplæg på CV'et, mens han for Three Lions har spillet ti kampe inklusiv EM-finalen i 2024, hvor han startede inde mod Spanien.

Mest læste

Notifications

Notifikationer