Spillede drømmekamp: Schwartau er frustreret Foto: Norwich City

Spillede drømmekamp: Schwartau er frustreret

Trods et mål og et oplæg fra Oscar Schwartau måtte Norwich City igen gå fra banen uden point.

Foto: Norwich City

Norwich City var to gange på sejrskurs, men måtte indkassere et nederlag ude mod Watford lørdag eftermiddag.

Med i startopstillingen havde The Canaries danske Oscar Schwartau og Emiliano Marcondes, mens Mathias Kvistgaard så til fra bænken.

Førstnævnte spillede en rigtig flot kamp, hvor det både blev til mål og oplæg for unge Schwartau.

Derfor var han efter kampen meget træt af, at holdet måtte gå fra banen uden point.

- Det er frustrerende, for jeg synes, vi spiller en god første halvleg. Vi er foran ved pausen, så jeg er skuffet ikke mindst at få et point, siger Norwich-danskeren til klubbens hjemmeside.

Det tidligere Brøndby-talent kan dog glæde sig over, at han har fået en masse spilletid under klubbens nye cheftræner Philippe Clement.

- Jeg nyder det. Det er fedt at mærke tilliden fra træneren og spille hver weekend.

- Siden jeg kom hertil, har jeg ikke scoret en masse mål, så det var dejligt endelig at få scoret igen og lave et oplæg. Nu skal jeg bare fortsætte, siger Oscar Schwartau til Norwich hjemmeside.

Foto: Norwich City

I stedet var det en anden dansker, der med to scoringer var en af hovedarkitekterne bag Watfords sejr.

Læs mere om kampen her:

Danske hovedroller i dramatisk Championship-opgør foto
Danske hovedroller i dramatisk Championship-opgør

Mest læste

Notifications

Notifikationer