Plastikmænd og fredspris fra Temu – fodbolden er døende
Fredagens VM-lodtrækning i USA var endnu et lavpunkt i international fodbold. Europa kan blive isoleret.
Jeg voksede som ung op i 90'erne, hvor parabolerne gjorde sit indtog.
Med tusindevis af skåle på villakvarterernes gavle blev de globaliseringens distributør af porno, film, fodbold og meget andet godt. Også Wrestling med solariebrune Hulk Hogan og andre plastikmænd.
Derfor fik jeg også et uønsket flashback, da jeg fredag aften så FIFA's VM-lodtrækning på DR TV.
Kan det næsten komme længere væk fra fodboldbanen end det?
Et to timer langt indstuderet show - nøjagtig som to wrestlere, der følger et manus - og minsandten om ikke også der var et par plastikmænd på scenen i går. Og hvem siger selvbruner?
Politik > Fodbold
Vi er jo for længst kommet videre fra parabolerne.
Men noget tyder på, at verden omkring os stadig konsumerer og elsker iscenesatte begivenheder. Fredagens lodtrækning varede ikke kun dobbelt så lang tid, som den burde, den handlede også ligeså meget om alt det udenfor banen.
USA's præsident Donald Trump, der ikke fik sin Nobels fredspris tidligere på året, modtog i stedet på scenen en Temu-version fra vennen Gianni Infantino. FIFA's helt egen nyindførte pris. Sørme jo.
Jeg husker, Lionel Messi tog en arabisk kåbe på, da han løftende VM-trofæet i 2022. Udenpå sin ikoniske Argentina-trøje med nummer 10 på ryggen. Dengang tænkte jeg:
- Nu må fodbolden have nået sit lavpunkt.
Jeg tog fejl. Der er åbenbart ikke ingen grænser for, hvor fabrikeret en virkelighed FIFA er klar til at servere hvert fjerde år. Og var det bare hvert fjerde år.
Europa køres ud på sidespor
For problemet er, at FIFA konstant påvirker fodbolden på verdensplan med sin politiske ageren.
I oktober i år så vi også Gianni Infantino deltage ved Donald Trumps freds-topmøde i Sharm el-Sheikh i Egypten. Altså et møde, der på papiret handlede om fred i Gaza!!!... men som mest af alt handlede om at iscenesætte Trump for at prøve at vinde Nobels Fredspris til ham, alt imens Gianni Infantino vimsede rundt med et kæmpe smil og prøvede at blive fotograferet med så mange verdensledere som muligt.
Kan det næsten komme længere væk fra fodboldbanen end det – at FIFA og fodboldspillet bliver et redskab for Trumps politiske agenda?
Når det er så åbentlyst et skuespil, at Infantino får Sepp Blatter til at ligne en schweizisk kordreng, bliver jeg bekymret på Europas vegne.
Til sommer, når 25% af verdens nationer deltager ved Verdensmesterskaberne i fodbold, det højeste antal nogensinde, vil det være endnu et skridt for FIFA hen mod at skabe en organisation, hvor sporten ikke kommer først.
Fodbolden, i hvert fald som vi kender den i Europa, er døende, og jeg håber, når vi om mange år ser tilbage på den her periode i international fodbold, at vi så vil spørge os selv:
- Hvad i alverden lavede vi den gang?
Men jeg frygter for, at vi i stedet i Europa vil skue tilbage på en periode, hvor vi blev kørt ud på et sidespor. Nøjagtig som det er tilfældet i international politik.
Min frygt er, at det her bliver tiden, hvor fodbolden ender som et redskab og ikke en sport.
Jeg kan næsten ikke overskue at tænke på, hvad det næste bliver i en tid, hvor Infantino, uden protester fra DBU og andre fodboldforbund fra demokratisk sindede lande, får lov at bruge FIFA og fodboldspillet til ekstremt politiske projekter i USA, Saudi-Arabien og andre lande, hvor statsoverhovedet godt kan lide at bestemme alt selv.
Vi kunne godt bruge en VAR-kendelse her.
