Lykkeligt gensyn for Frank: Sætter Brentford til vægs Foto: Action Images via Reuters/Paul

Lykkeligt gensyn for Frank: Sætter Brentford til vægs

Tottenham og Thomas Frank kom tilbage på sejrssporet på bekostning af danskerens gamle klub.

Foto: Action Images via Reuters/Paul
Premier League | Runde 15
| Tottenham Hotspur Stadium | 6 dec 2025-16.00
Tottenham
u t t t u
2 : 0
2.15
xG
0.22
Slut
Brentford
t v t v t
Richarlison
25'
X. Simons
43'

Thomas Frank stod lørdag eftermiddag over for Brentford for første gang siden hans afsked med The Bees i sommer.

Det endte ganske lykkeligt for Tottenham-manageren, som høstede en tiltrængt sejr.

Her var der næppe nogen slinger i valsen, da Spurs dominerede fra start til slut, og efter 25 minutters spil i det nordlige London tog Frank og kompagni føringen.

Pedro Porro sendte en god bolden i dybden til Xavi Simons, som stak af fra Brentford-defensiven og uselvisk lagde bolden på tværs til Richarlison, som sparkede bolden i kassen til 1-0.

Kort før pausen tog Xavi Simons sagen i egen hånd, da hollænderen selv erobrede bolden på midten af banen, før han drev den hele vejen ind i Brentford-feltet og passerede Caoimhin Kelleher til 2-0.

Det lykkedes aldrig Brentford at drille Thomas Franks defensiv, og således tager Tottenham alle tre point. Sejren sender Spurs op på en foreløbig ottendeplads i Premier League, mens Brentford falder ned på 14. pladsen.

Det skyldes, at Bournemouth spillede uafgjort mod Chelsea lørdag eftermiddag. Kampen endte 0-0.

Du kan se hele Premier League-tabellen ved at klikke her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer