Harder storroser holdkammerat: Han er simpelthen genial!
Conrad Harder fik hul på bylden lørdag aften i Leipzigs afklapsning af Eintracht Frankfurt.

Conrad Harder fik endelig hul på bylden.
Den danske U21-landsholdsspiller kom lørdag aften på tavlen for første gang i RB Leipzig-trøjen.
Det skete i en knusende sejr på 6-0 over Eintracht Frankfurt og allerede efter fem minutters spil.
Her modtog danskeren en fræk frispilning fra Cristoph Baumgartner, og så skulle Harder bare dirigere bolden ind bag målmanden med hovedet.
Se målet øverst i artiklen.
Efter kampen var Conrad Harder fuld af hjertelige roser til holdkammeraten Baumgartner.
- Han [Cristoph Baumgartner] er utrolig. Jeg skylder ham en tak for oplægget.
- Han har gang i en fantastisk sæson – hvad mere kan man sige om ham? Han er simpelthen genial, siger Conrad Harder ifølge klubbens egne kanaler.

Sejren over Frankfurt betyder, at Harder og Leipzig fastholder andenpladsen i Bundesligaen.
Læs mere om kampen her:

Conrad Harder
Eintracht Frankfurt
RB Leipzig












