Danske hovedroller i dramatisk Championship-opgør
Oscar Schwartau leverede både mål og oplæg, men tidligere OB-bomber svarede igen. Watford løb i sidste ende med de tre point i vildt opgør.

Det var for alvor danskernes dag, da Watford og Norwich City tørnede sammen lørdag eftermiddag i Championship.
Her var Mathias Kvistgaarden endnu engang forvist til bænken, mens Luca Kjerrumgaard startede for hjemmeholdet Watford.
Den tidligere OB-angriber var med til at stjæle overskrifterne, men først var der en anden dansker, der bød sig til.
Oscar Schwartau var nemlig i oplæggerens rolle, da Josh Sargent bragte gæsterne fra Norwich foran med 1-0.
Kjerrumgaard gjorde dig sit for at sende sejren til Watford. Den danske angriber stangede efter en halv time Watford tilbage i opgøret med sin femte scoring i Championship.
Herefter var det igen Schwartau til at brillere. Det tidligere Brøndby-talent klaskede bolden ind i nettet og bragte kanariefuglene foran på ny.
Se scoringen her:
Men det blev ikke til tre forløsende for Norwich.
Luca Kjerrumgaard var nemlig på pletten for Watford igen og bragte endnu engang regnskab i opgøret med sin sjette sæsonscoring.
Og så var det pludselig hjemmeholdet, der lugtede blod.
Med ti minutter igen kunne veteranen Tom Ince gøre det til 3-2 for Watford og gøre Norwichs lidelser større.

Mathias Kvistgaarden kom på banen i de sidste minutter, men kunne ikke nå at ændre resultatet. Emiliano Marcondes var ligeledes på banen for Norwich og noterede sig for oplægget til Schwartaus scoring.
Resultatet betyder, at Watford stryger op på tiendepladsen i Championship, mens Norwich fortsat er næstsidst i ligaen på 23. pladsen.
Tidligere på efteråret talte Oscar Schwartau med Campo og afslørede, at han havde en finger med i spillet, da klubben hentede en tidligere BIF-kammerat.
Læs mere her:

Luca Kjerrumgaard
Norwich City
Oscar Schwartau
Watford












