Arsenal glider i bananskrald: Taber i overtiden Foto: Photo by JUSTIN TALLIS

Arsenal glider i bananskrald: Taber i overtiden

Arsenal måtte søndag indkassere klubbens andet nederlag i Premier League.

Foto: Photo by JUSTIN TALLIS
Premier League | Runde 15
| Villa Park | 6 dec 2025-13.30
Aston Villa
v v v v v
2 : 1
1.49
xG
1.91
Slut
Arsenal
u v v u v
M. Cash
36'
E. Buendía
90'+5'
L. Trossard
52'

Arsenal skulle lørdag eftermiddag på en svær udebaneopgave mod Aston Villa, der i skrivende stund blander sig i toppen af Premier League.

Ligaens førerhold fra London måtte trods gode chancer rejse hjem uden point. Det giver Manchester City mulighed for at mindske Arsenals forspring i ligaen.

Hjemmeholdet viste dog netop, hvorfor de i denne sæson har budt sig til i toppen og indtager tredjepladsen.

Matty Cash fik efter 36 minutter bragt Aston Villa foran, og så skulle Arsenal efter pausen ud og jagte mål.

Her kom Viktor Gyökeres og Leandro Trossard på banen, og sidstnævnte skulle ikke bruge længe på at gøre sig gældende.

Belgieren stod det rigtige sted i feltet på det rette tidspunkt og kunne prikke en udligning i hus for gæsterne.

Martin Ødegaard var tæt på et sende ligaens førerhold på sejrskurs, men en flot redning af Emiliano Martinez holdt nordmanden fra fadet.

I kampens sidste kvarter kunne Donyell Malen ligeledes være blevet matchvinder for Villa, da han fik lov at trykke af i feltet.

Hollænderens skud sneg sig dog lige forbi stolpen.

Dermed lignede det en pointdeler, men i overtiden ændrede det sig.

Emiliano Buendia kunne efter en omgang flipperspil i Arsenal-feltet klaske bolden ind til en forløsende Villa-sejr på 2-1.

Foto: Photo by JUSTIN TALLIS

Danske Christian Nørgaard så hele kampen fra bænken for gæsterne.

Resultatet betyder, at Aston Villa for en stund sniger sig op på andenpladsen i Premier League, hvor Arsenal fører med tre point mere end Villa.

Andetsteds i England var to danskere helt i hopla.

Læs mere her:

Danske hovedroller i dramatisk Championship-opgør foto
Danske hovedroller i dramatisk Championship-opgør

Mest læste

Notifications

Notifikationer