AGF kan begå historisk bedrift: Profil er overrasket
Patrick Mortensen er en smule overrasket over, hvor glat efteråret er gået for AGF.

Elleve sejre, to nederlag og fire uafgjorte.
Det har været nok til at placere AGF øverst i Superligaen efter 17 spillerunder.
Det er på trods af, at aarhusianerne i sommer skiftede tyske Uwe Rösler ud med Jakob Poulsen på cheftrænerposten.
Trænerskiftet til trods har AGF dog lignet et hold, der mener det alvorligt. De vil spille med i toppen i denne sæson.
AGF-veteranen Patrick Mortensen er dog en smule overrasket over, hvor hurtigt holdet har fået Jakob Poulsens filosofi ind under huden.
- Det har været et efterår med en opadgående kurve. Vi fik jo ny træner i form af Jakob [Poulsen]. Han kom ind med et par enkelte finjusteringer, men ellers synes jeg faktisk, at efteråret er skredet frem med pil op, siger Patrick Mortensen og fortsætter:
- I forhold til den tilstand, vi kom fra, må jeg da være ærlig og sige, at jeg er en smule overrasket over, det er gået så stærkt. På den anden side har det også bare været fedt, for folk har været modtagelig over for de justeringer, der har været. Flere spillere har shinet, og det er jeg glad for, siger AGF-angriberen.
Slår AGF lokalrivalerne fra Randers FC kan holdet overvintrer på førstepladsen i Superligaen.

Fortsætter AGF med at hente point på samlebånd, kan holdet også muligvis føre ligaen, når grundspillet i Superligaen er forbi. Det ville være første gang i klubbens historie.
Det er dog ikke Patrick Mortensens største bekymring i øjeblikket.
- Det vil betyde mest for mig at få tre point. Førstepladsen er fed at have, men det vigtigste er, at vi kan strikke gode præstationer og få en sejr, siger Patrick Mortensen.

En af AGF's midtbaneprofiler står foran et 2026, hvor der kan være mange store højdepunkter.
Læs mere her:

AGF
Patrick Mortensen












