Barcelona forlænger med AC-konkurrent
Hans stjerne er vokset markant i klubben de seneste år.

Det er en af klubbens egne, der nu får forlænget sin kontrakt.
Eric Garcia har fredag underskrevet en kontraktforlængelse i FC Barcelona, der holder ham i barndomsklubben helt til sommeren 2031.
Eric Garcia har siden sommer spillet samtlige kampe for FC Barcelona i både LaLiga og Champions League, og det er blandt andet den 24-årige catalaner, der har været medvirkende til, at danske Andreas Christensen på det seneste har måttet kigge langt efter spilletid.
Eric Garcia voksede op på det berømte La Masia-akademi i FC Barcelona, og det er da også en af grundene til, at han nu får forlænget sin kontrakt.
- Med denne kontraktforlængelse bekræfter FC Barcelona sin satsning på en spiller, der er uddannet i La Masia, og som er et forbillede for klubbens unge talenter. Hans præstationer, modenhed og engagement har været afgørende for at forlænge hans tilknytning til klubben, lyder det fra FC Barcelona.
Eric Garcia skiftede i 2017 FC Barcelonas akademi ud med akademiet i Manchester City, hvor han efterfølgende nåede at få i alt 35 kampe for klubbens førstehold.

Han tilbragte i alt fire år hos Pep Guardiolas tropper i nordvestengland, inden han i 2021 vendte hjem til Barcelona.
I sæsonen 2023-24 var han udlejet til de catalanske naboer fra Girona, men siden returen i sommeren sidste år har han været mere eller mindre fast mand for Hansi Flick.
Han står noteret for i alt 135 kampe for FC Barcelona.
FC Barcelona












