AGF-profil jagter VM: Har gode chancer Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

AGF-profil jagter VM: Har gode chancer

AGF’s irakiske es kan meget vel komme med til VM-slutrunden i 2026.

Kevin Yakob løber med bolden.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kevin Yakob har blikket rettet mod VM i 2026.

AGF-profilen og hans landshold, Irak, er nemlig én kamp fra at kunne booke sin billet til slutrunden.

Enten Surinam eller Bolivia bliver den sidste udfordring på Yakob og kompagnis vej, når den altafgørende kamp finder sted i marts.

Kevin Yakob er ganske optimistisk omkring chancerne for at tage del i VM.

- Det bliver en svær kamp uanset. Bolivia er et stærkt sydamerikansk hold, som spiller meget hårdt, og så har vi Surinam, som har mange hollandske spillere, så de er lidt bedre boldspillere, og de er blevet meget bedre på det seneste.

- Så lige meget hvem vi møder, så bliver det en svær kamp. Men vi ved også, at vi er et stærkt hold, som de ikke har lyst til at møde. Vi skal bare gøre vores ting, og så tror jeg, at vi har gode chancer for at komme til VM, fortæller Kevin Yakob til Campo.

Kevin Yakob løber med bolden.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den endelige modstander findes den 27. marts, når Bolivia og Surinam møder hinanden, hvorefter den afgørende kamp om en VM-billet med Irak afvikles den 1. april.

Hvis det lykkes at kvalificere sig til VM, venter der svære opgør mod Frankrig, Senegal og Norge, som man kommer til at dele gruppe I med.

Se hele VM-lodtrækningen lige her:

Overblik: Her er grupperne til VM 2026 foto
Overblik: Her er grupperne til VM 2026

Kevin Yakob var selv med på bænken, da Irak spillede sig i VM-kvalifikationsfinalen efter en dramatisk kamp mod de Forenede Arabiske Emirater midt i november.

Efterfølgende gik bølgerne højt i Iraks gader.

- Det var vanvittigt - specielt måden kampen sluttede på. Atmosfæren på stadion var surrealistisk. Det var et dejligt øjeblik at være en del af og selvfølgelig at vi gik videre ved at score et straffe helt til sidst.

AGF Kevin Yakob
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Man kunne virkelig mærke presset, forventningerne og støtten gennem hele kampen. Efter kampen var der også vild jubel. Helt indtil den lyse morgen kørte der biler rundt, og folk sang og dansede. Det var en stor dag, og det giver os chancen for at nå til VM.

- Fanmæssigt er det lidt anderledes (end i Sverige og Danmark, red.). At have 70.000 mennesker, der skriger. Det var specielt, og det er en stemning, man er meget glad for at opleve og være en del af.

- Men kulturen er lidt anderledes. Her (i Danmark, red.) har vi ultras, som synger og alt det her, mens det i Irak er lidt mere kollektivt, hvor alle synger, fortæller Kevin Yakob.

Den 25-årige svensk-iraker er i denne sæson vendt tilbage til AGF's førstehold efter en lang pause på lazarettet som følge af en alvorlig knæskade, han pådrog sig tilbage i 2023.

I denne sæson har Yakob spillet 15 kampe for De Hviie, hvor han har scoret ét mål og stået for to oplæg.

For Irak står han i alt noteret for fem landskampe, hvor han stadig har sin første scoring til gode.

Mest læste

Notifications

Notifikationer