Usportslig adfærd: Brøndby straffes efter derby
Brøndby har fået en bøde efter københavnerderbyet i forrige uge.

Brøndbys fans er helt og aldeles uden skyld i den straf, klubben torsdag har fået på bagkant at derbyet i Parken sidst i november.
Bøden på 10.000 kroner kommer fra Fodboldens Disciplinærinstans, der vurderer, at klubben har udvist usportslig adfærd.
Det har de, fordi både Brøndby og F.C. København kom for sent ud til både første og anden halvleg.
Det betød, at kampen først blev igangsat klokken 12:03:41 - altså små fire minutter for sent.
Også starten på anden halvleg blev forsinket, selvom dommeren i sin kamprapport har oplyst, at holdene blev fløjtet rettidigt fra omklædningsrummene.

Anden halvleg blev "kun" forsinket med halvandet minut.
Også i F.C. København har de fået en bøde på bagkant af derbyet, hvor fans fra Brøndby ikke var tilladt i Parken.
Det er dog en markant større bøde, der er tilfaldet FCK. Det kan du læse mere om her:

F.C. København
Brøndby IF












