Per Frimanns Noah Nartey-forudsigelser er nået til Portugal Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix & Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Per Frimanns Noah Nartey-forudsigelser er nået til Portugal

Noah Nartey spås en fremtid udenfor Danmarks grænser.

Noah Nartey og per Frimann.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix & Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I Portugal er storklubberne vilde med unge danskere.

Både Sporting, Benfica og FC Porto har én i form af Morten Hjulmand, Alexander Bah og Victor Froholdt.

Der kan dog være én yderligere på vej.

I hvert fald har både A Bola og O Jogo - de to største portugisiske fodboldmedier - grebet en analyse fra Viaplays ekspertkommentator Per Frimann om Brøndbys Noah Nartey.

- Det der er vigtig for ham nu er at vælge den rigtige klub. Vi hører for tiden rigtig meget om portugisiske fodbold, at de er meget interesserede i det skandinaviske marked - det kan vi jo se på alle de skandinaviske spillere, der er kommet til Portugal.

Noah Nartey og per Frimann.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix & Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Hvis man skal træffe en beslutning om, hvad der kunne være det mest interessante af sådan tre klubber, så ville jeg jo sige Sporting. De spiller en fodbold, hvor han vil passe rigtig fint ind, de spiller god teknisk fodbold.

– Det ville være mærkeligt at vælge Benfica, hvis han havde valget, for der er Mourinho, han stiller nogle krav til ham som disciplin og taktisk defensivt, som måske ikke ville være så godt for hans spil. Porto er i høj grad et løbehold, et meget-meget hårdarbejdende hold med Froholdt i spidsen, så i forhold til det tekniske – det er jo bare et eksempel det her – så passer Sporting rigtig godt til ham. De portugisiske storklubber kigger meget i Skandinavien lige nu, og det viser historien jo også, lyder det fra Per Frimann i en analyse, som du kan høre her:

Den tidligere Brøndby-spillers analyse er efterfølgende nået helt til Portugal, hvor det store fodboldmedie O Jogo på sin forside har en artikel med titlen:

- Se hvordan Noah Nartey, Brøndby-midtbanespiller linket til Sporting, spiller.

Også A Bola har grebet historien om Nartey med vinklen:

- Det ville være mærkeligt at vælge Benfica, Sporting er mest interessant.

Noah Nartey har kontrakt med Brøndby til sommeren 2027, så der skal formentlig en pæn sum penge til, hvis han allerede denne vinter skal købes fri.

Skulle det ske, har Noah Nartey spillet sin sidste kamp for Brøndby i denne omgang, da han har karantæne i årets sidste kamp efter sit røde kort mod FC Fredericia:

Undskyld, Buch: Nartey bider i det sure æble foto
Undskyld, Buch: Nartey bider i det sure æble

Mest læste

Notifications

Notifikationer