Neestrup om Cornelius: Har du fulgt med de sidste tre år? Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Neestrup om Cornelius: Har du fulgt med de sidste tre år?

En spøgefuld Jacob Neestrup forklarede fraværet af Andreas Cornelius efter FCK’s sejr over Esbjerg.

Andreas Cornelius header til bolden under en kamp for F.C. København
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Blue Water Arena

F.C. København fik et godt udgangspunkt med tilbage til hovedstaden.

I Esbjerg var Viktor Dadason en af de store figurer i Oddset Pokal-sejren over esbjergenserne på Blue Water Arena, hvor Løverne end ikke havde Andreas Cornelius med på bænken.

I weekenden var det ellers Cornelius, der var foretrukket i opgøret mod AGF, efter Dadason også startede i midten af sidste uge mod Kairat Almaty.

Men hvorfor var Andreas Cornelius ikke med i Esbjerg?

Det forklarede en spøgefuld Jacob Neestrup efter opgøret.

- Det er lidt kækt sagt og med glimt i øjet, men hvis du har fulgt med i dansk klubfodbold de sidste 3 år og 3 måneder, så lur mig, om selv I ikke også har set, at manden ikke er så stærk i øjeblikket, når han skal spille tre kampe på en uge, udtaler en grinende Jacob Neestrup til Campo og den øvrige presse.

Selvom de passer på Andreas Cornelius i øjeblikket - og muligvis ikke savner ham så meget, når Viktor Dadason er leveringsdygtig i scoringer - så betyder det ikke, at han ikke er klar.

Andreas Cornelius header til bolden under en kamp for F.C. København
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Han er også i spil til søndag, og han er i spil også til at give den fuld gas i den sidste uge, hvor vi så måske vælger at sige, at det er så den uge, hvor vi går all-in med tre kampe der. Så det er også afstemt.

Søndag gælder det Sønderjyske, inden FCK skal et smut til Spanien for at møde Villareal. Herefter venter returkampen mod Esbjerg fB i pokalkvartfinalen inden julepausen.

Du kan læse mere om F.C. Københavns sejr over Esbjerg fB i det første møde i pokalkvartfinalen i Campos Konklusion fra opgøret her:

Ham skal du starte med fremover,  Neestrup foto
Ham skal du starte med fremover, Neestrup

Mest læste

Notifications

Notifikationer