Medie: Barca forlænger med omdiskuteret profil Foto: Albert Gea / Reuters / Ritzau Scanpix

Medie: Barca forlænger med omdiskuteret profil

Aftalen skulle være så godt som på plads.

Foto: Albert Gea / Reuters / Ritzau Scanpix

FC Barcelona sikrer sig endnu en spiller for fremtiden.

Inden starten på den igangværende sæson var det nok de færreste, der havde spået, at Eric García vil indtage en stor rolle hos den catalanske storklub.

Alligevel har spanieren formået at modbevise de fleste, og nu står Blaugrana klar med belønningen til den 24-årige forsvarsspiller.

For skal man tro Mundo Deportivo er Barca og Eric Garcia nået til enighed om en kontraktforlængelse, der vil strække sig frem til 2031.

Aftalen mangler angiveligt blot en underskrift fra García selv, hvilket forventes at blive en realitet i den kommende uge.

Ifølge det spanske medie blev parterne hurtigt enige om en aftale.

Eric García er gået hen og blevet en schweizerkniv under Hansi Flick, hvor spanieren i løbet af sæsonen har udfyldt flere forskellige positioner, herunder centralback, højre back samt den defensive midtbane.

Forsvarsspillerens alsidighed har medvirket til, at han i skrivende stund er den spiller i Barca-truppen, der har spillet flest minutter i løbet af sæsonen.

García har været i aktion for catalanerne i 1510 minutter fordelt på 20 kampe.

Spanierens nuværende kontrakt udløber efter denne sæson.

Det er dog ikke kun gode nyheder der er til Barca-fansene. En af klubbens profiler måtte nemlig udgå med en skade i storkampen mod Atlético Madrid tirsdag aften. Det kan du læse mere om her.

Barca bekræfter: Stjerne forventes ude resten af året foto
Barca bekræfter: Stjerne forventes ude resten af året

Mest læste

Notifications

Notifikationer