DBU hæver billetprisen til landsholdet: En nødvendighed
Det er første stigning i billetpriser siden 2021.

Det bliver fremover lidt dyrere at se det danske Herrelandshold i Parken.
Torsdag har DBU nemlig offentliggjort, at billetpriserne fra og med 2026 bliver hævet.
Det samme bliver prisen for ForDanmark-abonnenterne.
Prisstigningen er den første siden 2021, og den sker som følge af den generelle prisudvikling i samfundet lyder det fra DBU.
- Vi ved godt, at en prisstigning ikke er en positiv nyhed, men efter flere år uden justering er den nu nødvendig. Det handler både om at følge den generelle prisudvikling og om at sikre, at vi fortsat kan skabe stærke rammer og unikke oplevelser omkring kampene.
- Samtidig er billetindtægterne med til at udvikle dansk fodbold, så vi også fremover kan løfte både landsholdene og fodbolden bredt i hele landet, siger Erik Brøgger Rasmussen, administrerende direktør i DBU.

For de bedste billetter, der i landsholdssammenhæng kalder Kongepladser og Det fulde overblik, stiger billetpriserne med 50 kroner, så så de i stedet for at koste 950 og 600 kroner henholdsvis kommer til at koste 1000 og 650 kroner.
For billetterne Gode pladser til prisen, Budgetpladser og billetter til Den Røde Mur sker der en stigning på 25 kroner, så de pladser går fra at koste henholdsvis 400, 300 og 400 kroner til at koste 425, 325 og 425 kroner respektivt.
For billetter med begrænset udsyn og kørestolspladser er prisen uændret.
Uanset om Herrelandsholdet kvalificerer sig til VM-slutrunden til sommer, er der allerede fire hjemmekampe, der ligger fast i 2026. Først gælder det naturligvis den vigtige playoff-kamp mod Nordmakedonien, mens der til efteråret skal spilles tre kampe i Nations League A, hvor modstanderne endnu ikke kendes.
Danmark har siden seneste stigning i billetpriser spillet 23 hjemmekampe, hvoraf de 20 har været udsolgte.
Herrelandsholdet












