Thomas Frank: Det er aldrig et straffespark Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Thomas Frank: Det er aldrig et straffespark

Danskeren var bestemt ikke tilfreds med VAR i forbindelse med straffesparket til Newcastle United.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Tottenham satte igen point til.

De har bare vundet to gange i Premier League siden midten af september, men denne gang skulle de måske have haft alle tre point.

I hvert fald er Thomas Frank langt fra tilfreds med straffesparket som Newcastle modtog efter 85 minutter, hvor Rodrigo Bentancur var i noget nær en brydekamp med Dan Burn ved et hjørnespark.

De to spillere væltede, og der blev i første omgang vinket afværgende fra kampens dommer Thomas Bramall, men efter et VAR-gennemsyn blev der givet straffespark.

- Målet til 2-1 var en klar fejl fra VAR. Dommeren gjorde det godt med sit kald på banen, og de opfordrer til dommerkald på banen. For mig er det aldrig et straffespark, siger Frank ifølge BBC.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Danskeren kom også med en besked til klubbens fans. Efter den seneste kamp var Frank nemlig ikke tilfreds med, at fansene buhede af målvogteren Guglielmo Vicario, men det var anderledes tirsdag.

- Vores fans var fantastiske. 3.000 fans var rejst med os hertil på en torsdag. Måden de støttede Vicario, det kunne jeg rigtig godt lide, siger Thomas Frank efter opgøret.

Efter opgøret står det skidt til for Tottenham Hotspur, der faktisk har færre point end samme tid i seneste sæson med Ange Postecoglou ved roret.

Helt præcist indtager klubben en 11. plads med 19 point efter 14 runder i den bedste engelske række.

Du kan læse mere om Tottenham Hotspurs krisesituation og om opgøret mod Newcastle United her:

Dårligere end Ange: Romero redder point til Frank foto
Dårligere end Ange: Romero redder point til Frank

Mest læste

Notifications

Notifikationer