Son vender hjem til Tottenham for en stund
Heung-Min Son gæster Tottenham Hotspor Stadium i december.

Heung-Min Son fik aldrig sagt ordentligt farvel.
Men det får den tidligere Tottenham-anfører nu mulighed for.
Den sydkoreanske stjerne vender nemlig hjem til Tottenhams hjemmebane i forbindelse med klubbens møde med SK Slavia Prag den 9. december.
Dermed får Son mulighed for at sige ordentligt farvel til klubbens fans.
- Da jeg offentliggjorde min svære beslutning om at forlade Spurs i sommer, da var det i Sydkorea, og jeg fik aldrig en ordentlig mulighed for at sige farvel til fansene på stadion.
- Nu er jeg glad for, a jeg kan komme tilbage til London til december til en Champions League-kamp, og i egen person a fortælle Spurs-fansene hvor meget deres støtte og kærlighed har betydet for mig og min familie de sidste ti år.
- Det bliver emotionelt, men det er vigtigt for mig og klubben, at de sker, udtaler Son på Tottenhams hjemmeside.

Efter ti år i Nordlondon skiftede den 33-årige kantspiller nemlig Tottenham ud med Los Angeles FC i den amerikanske MLS.
Her har han spillet 13 kampe og scoret 12 mål. Det kunne dog godt have været flere, men undervejs har Son også i aktion for Sydkoreas landshold, hvilket kostede muligheden for at spille to kampe.
Siden Son forlod Tottenham er der sket en del i Nordlondon.
Thomas Frank har overtaget cheftrænersædet, og det har indtil videre ikke kastet de store resultater af sig.
I går reddede Tottenham sig akkurat et point mod Newcastle. Læs mere herunder:














