Selvmålskaos sænker Rønnow i Bayern-gyser
Union Berlin er ude af den tyske pokalturnering.

Frederik Rønnow kom på overarbejde, da den danske keepers Union Berlin-mandskab onsdag mødte Bayern München.
For landsholdsmålmanden måtte hente bolden ud af målet tre gange, men Rønnow var godt nok også uheldig, for to gange gange var det en holdkammerat, der fik den sidste fod på bolden.
Bayern vandt på udebane med 2-3 og er således videre til kvartfinalerne i DFB Pokalen.
Berlins Ilyas Ansah begyndte scoringsfesten med et selvmål efter 12 minutter, inden Harry Kane 12 minutter senere brugte hovedet - bogstaveligt talt - og pandede Bayern på 0-2.
Inden pause fik Union Berlins Leopold Querfeld reduceret til 1-2 fra straffesparkspletten, men i første halvlegs tillægstid lavede Berlin endnu et selvmål til 1-3.

I anden halvleg tiltvang Berlin sig endnu et forsøg fra 11-meter-pletten. Leopold Querfeld tog igen ansvaret på sine skuldre, og resultatet var det samme som i første halvleg.
Flere mål blev det ikke til, og derfor er Bayern videre i DFB Pokalen.
To af Rønnows landsmænd mødte hinanden onsdag aften i den østrigske Bundesliga:

Bayern München
Union Berlin












