FC Rosengård skal spille tæt på FCK’s svenske hadeklub
F.C. Københavns nye svenske samarbejde bringer dem en smule tættere på en skandinavisk rival.

Det er ingen hemmelighed, at F.C. København og Malmö FF ikke ligefrem er penneven-materiale.
De to skandinaviske topklubber har i mange år duelleret om at stå på toppen af nordens fodboldimperie, men nu bringer et nyt samarbejde alligevel de to rivaler en smule tættere på hinanden.
F.C. København købte sig tirsdag aften officielt ind i den svenske klub FC Rosengård, og de kommer til at få hjemmebane meget tæt på Malmö FF.
Faktisk er der ikke mere end 30 meter mellem Eleda Stadion, Malmö FF's hjemmebane, og det nye stadion, der er i færd med at blive bygget i byen.
Her er det ifølge TV2 Sports oplysninger tiltænkt, at FC Rosengård i fremtiden skal spille sine hjemmebanekampe.
Ambitionen er, at Rosengård hurtigt muligt skal være en del af den bedste svenske række, men indtil videre er det kun Eleda Stadion, der er godkendt til at blive brugt i Allsvenskan-regi.
Derfor kommer FC Rosengård, hvis alt går efter planen og visionerne, hjemmebane kun et stenkast fra FCK's svenske hadeklub.


Det seneste møde mellem FCK og Malmö FF var i Champions League-kvalifikationen, hvor de danske mestre trynede svenskerne.
Her vandt FCK hele 5-0 i Parken.
Malmö FF ansatte tirsdag eftermiddag en ny cheftræner.
Læs mere her:

F.C. København
Malmö FF












