Derfor gik det galt for Bo Henriksen
Bo Henriksen er onsdag blevet fyret i Mainz 05 efter en rædsom sæsonstart.

Bo Henriksen er røget på porten i Mainz 05.
Den danske cheftræner er onsdag blevet fyret i den tyske klub efter en sæson, der langt fra er gået efter planen.
I sidste sæson førte Bo Henriksen ellers klubben i Conference League her til sæsonen 2025/26, men holdet har ingenlunde formået at fortsætte de lovende takter.
I indeværende Bundesliga-sæson ligger Mainz nummer sjok, og holdet er inde i en kæmpe krise.
Blot seks point i 12 kampe er det blevet til, og søndagens smertelige 4-0-nederlag til Freiburg blev derfor dråben, der fik bægeret til at flyde over. De seks point er hentet efter blot én sejr og tre uafgjorte.

Mainz har mildt sagt været ringe i sæson 2025/26, og statistikerne fortæller den samme historie.
Senest mod Freiburg havde Mainz bare ét skud på mål i hele kampen, og generelt har Bo Henriksens nu tidligere hold haft umanerligt svært ved at få netmaskerne til at blafre.
I de første 12 spillerunder har holdet blot lavet 11 mål med en expected goals (xG) på 14,5 mål.
Holdet har til gengæld indkasseret 23 mål med en expected goals against (xGA) på 21,3 mål.
Se statikkerne herunder:
En mulig forklaring på Mainz' problemer foran mål kan være, at holdet i sommerpausen måtte sige farvel til topscorer Jonathan Burkardt.
Den 25-årige tysker var en af de største stjerner på Mainz-holdet og sluttede sæsonen med 18 fuldtræffere.
Det placerede ham på fjerdepladsen på Bundesligaens topscorerliste bag Serhou Guirassy og Patrick Schivk med 21 mål og Harry Kane på førstepladsen med 26 basser.
Den flotte sæson betød, at Frankfurt stod klar med en kæmpe pose penge. Ifølge Transfermarkt betalte Franfurt 21 millioner euro for ham.
Bo Henriksen har udtalt sig efter fyringen:

Bo Henriksen
Mainz 05












