Bombede i OBOS-ligaen: Dansker på plads i Vålerenga
Lucas Haren har skrevet under med Vålerenga.

Lucas Haren skifter til Vålerenga.
Det oplyser den norske klub på sin hjemmeside.
Dermed siger han farvel til sin hidtidige tilværelse i den næstbedste norske række hos Kongsvinger, hvor han har leveret både mål og oplæg på samlebånd i de seneste sæsoner.
Danskeren har skrevet under på en kontrakt til og med sæsonen 2028.
Hele 20 scoringer og 10 oplæg leverede han i sine 30 kampe for sin tidligere klub i sæsonen 2025 i OBOS-ligaen.
Klubben var da også tæt på at rykke op til den bedste norske række. Efter 30 runder lå Kongsvinger på tredjepladsen, som akkurat ikke giver direkte avancement, og dermed måtte de i playoff.
Her trådte klubben ind i tredje kvalifikationsrunde lige inden den endelige playoff-kamp mod 14. pladsen i Eliteserien. Den tabte de dog til Egersund og nåede dermed hverken playoff-runden eller Eliteserien.
Det gør den 28-årige dansker dog selv nu, hvor han har fået en treårig kontrakt med Vålerenga.
Tidligere i karrieren har han været i FC Nordsjælland, Randers FC, HIK og FC Helsingør, inden han tog til Norge.
En anden dansker, der har været i Vålerenga, har netop stoppet karrieren, og han har fortalt om et sted, der var helt særligt for ham. Det kan du læse mere om her:














