Bo ville være en gave for Superligaen og landsholdet! Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix
Uwe Kraft/AFP/Ritzau Scanpix
Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Bo ville være en gave for Superligaen og landsholdet!

Bundesligaen er barsk, som Bo Henriksen onsdag lærer med sin fyring i Mainz. Det ville være en gave for Superligaen at få ham hjem.

Bo Henriksen Træner Mainz 05
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix Uwe Kraft/AFP/Ritzau Scanpix Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det ville være en løgn af de større at påstå, Bo Henriksens fyring onsdag eftermiddag var overraskende.

Mainz 05 havde åbent meldt ud, der var krisemøder med alle relevante parter.

Onsdag var det så slut, først i en Twitter-besked på Mainz' officielle konto og minutter senere på klubbens hjemmeside og tyske medier.

Bo Henriksen med en mikrofon i hånden.
Foto: UWE KRAFT/Ritzau Scanpix

Det er sådan, det går, når man får faretruende få point og risikerer at ryge tilbage til 2. Bundesliga, hvor Mainz har tilbragt en betydelig del af klubbens historie.

Det hjælper heller ikke, når Mainz i sommer mistede topscoreren og har haft svært ved at konvertere muligheder, mens forsvaret har været særdeles udfordret.

Vend da hjem til Superligaen!

Hvis jeg skulle gætte lige nu, er det klart mest sandsynligt, Bo Henriksen fortsætter udenlands.

Han reddede Mainz på mirakuløs vis og fik holdet en tur i Conference League, og alt det sletter 12 runders sløj Bundesliga-fodbold jo ikke.

Det lugter af et næste job i udlandet.

Men: Hvor ville han være en gave at få tilbage til Superligaen.

En god fodboldtræner og en fantastisk eksponent for spillet og danske trænere med en smittende energi og evnen til at få spillere til at løbe gennem døre for sig.

Foto: Harry Langer/AP/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland har været der, men hvis andre har brug for en kæmpestor portion energi og en personlighed, der brænder igennem alt, er det da bare at tage telefonen.

Måske sidder man ikke i klubber, hvor man går meget op i at have slips på i sponsorloungen, og tænker ’So ein Ding müssen wir auch haben’.

Men skal der sættes ild i tingene og vindes nogle fodboldkampe, kunne Bo Henriksen sagtens være den perfekte kandidat, den dag man står og mangler, og hvis man da kan overtale ham. Det bliver nok ikke helt gratis…

Skæv forlængelse, DBU?

Og så kan jeg da heller ikke slippe tanken, at den forlængelse af den aktuelle landstræner måske kom lige hurtigt nok.

– Det har altid været min drøm (at blive dansk landstræner, red). Det siger sig selv. Det sagde jeg første gang i et eller andet bindegalt interview for 12 år siden, mens jeg var træner i Brønshøj Boldklub, sagde Bo Henriksen sidste år i et interview med Euroman.

Sidste år var Bo Henriksen en fuldblods-kandidat til jobbet, i hvert fald hos os i omverdenen.

Efter Belarus og Skotland havde tanken da i hvert fald været værd at tænke.

Bo Henriksen er en berigelse for dansk fodbold, og de kan glæde sig, det næste Henriksen får kontrakt.

Mest læste

Notifications

Notifikationer