Links bærer ikke nag: Min tid kommer
Gift Links er ikke blevet udtaget til det sydafrikanske landshold, men han ved også, at konkurrencen er hård.

AGFs Gift Links skal ikke med Sydafrika til AFCON, Africa Cup of Nations, senere i december.
Den 27-årige kantspiller er nemlig ikke blevet udtaget af landstræner Hugo Broos, der til pressen har fortalt, at Links ikke har det nødvendige niveau.
Nu åbner AGF-spilleren selv op om den manglende udtagelse, som han ikke bærer nag over.
- For at være ærlig, så tror jeg ikke, at landstræner Hugo Broos bevidst undgår mig. Konkurrencen på landsholdet er meget høj, og de spillere, der er blevet udtaget, har det gjort det godt for deres hold.
- Mit job er at støtte dem, være fokuseret og blive ved med at arbejde hårdt, for jeg tror på, at min tid kommer igen. Det handler alt sammen om kontinuitet, hårdt arbejde og tro, siger Gift Links ifølge mediet KickOff.
Samtidig køber Links heller ikke præmissen om, at den sydafrikanske landstræner ikke holder øje med de mindre ligaer i verden.

Her fremhæves Samukelo Kabini, der tørner ud for norske Molde.
Det er over fire år siden, at Gift Links sidst har spillet en landskamp.
I indeværende sæson af Superligaen har Links spillet næsten samtlige minutter i den hvide trøje, hvor han også har bidraget med to mål og tre assist.
Links har foreløbigt fem kampe for det sydafrikanske landshold.
Campos chefredaktør Troels Bager Thøgersen har svært ved at forstå, at Hugo Broos og Sydafrika overhovedet kan undvære Gift Links på landsholdet.
Læs mere herunder:

AGF
Gift Links













