Kolding forfremmer spanier: Akademiet skal nå nye højder
Kolding IF kan tirsdag formiddag bekræfte, at klubben har forfremmet spanier til akademichef.

Sergi Mora skal fremover være akademichef i Kolding IF.
Spanieren bliver dermed forfremmet fra stillingen som 'Head of Youth Development' til en ny sammenslået stilling i klubben.
Her skal Sergi Mora, der kom til klubben fra LaLiga-klubben Girona FC's ungdomsafdeling i sommer, fremover varetage ansvaret for klubbens akademi.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Kolding IF ønsker at løfte akademiet til næste niveau, og her er Sergi Mora en vigtig brik i udviklingen, forklarer 'Head of Football', Niklas Nürnberg.
- Siden Sergi [Mora] tiltrådte i sommer, har han udover at bringe et højt niveau af kompetence, også udvist en enorm vilje og engagement for at forbedre de yngre akademiårgange, og vi kunne hurtigt se tingene bevæge sig i den rigtige retning.
- Derfor har også været helt oplagt for os, at vi nu giver
ham et endnu større ansvar for at drive udviklingen fremad på vores akademi generelt, så vi kan få sat en endnu mere ambitiøs og elitær retning for fremtiden, siger Niklas Nürnberg til klubbens hjemmeside.

I forbindelse med ændringerne stopper Thomas Olander som Talentchef ved årets udgang, efter eget ønske.
En af Superliga-bosserne har ifølge Campos oplysninger takket nej til et job i Norge.
Læs mere her:

Kolding IF












