Hjulmands hævn: Sender gigant ud af pokalen Foto: Photo by INA FASSBENDER

Hjulmands hævn: Sender gigant ud af pokalen

Leverkusen revancherede weekendens Bundesliga-nederlag med en pokalsejr.

Foto: Photo by INA FASSBENDER

Hævnen er sød. Særligt når revanchelysten er størst.

Sådan må Kasper Hjulmand have haft det, efter hans med Leverkusen i weekenden tabte med 1-2 til Borussia Dortmund i Bundesligaen.

Tirsdag skulle de to klubber så igen krydse klinger, denne gang i DFB Pokalen, og her var der noget mere at smile af for Bayer Leverkusen.

Det endte nemlig med en 1-0-sejr på Signal Iduna Park i Dortmund til Hjulmands tropper.

Ibrahim Maza stod for vindermålet, der kun fik lov at stå alene, fordi holdkammeraten Martin Terriers scoring til 2-0 blev annulleret for offside.

Med sejren er Leverkusen klar til kvartfinalerne i den tyske pokalturnering, hvor flere andre klubber også var i aktion tirsdag aften.

Foto: Photo by INA FASSBENDER

St. Pauli smed Mönchengladbach ud i pokalmørket, og det samme blev tilfældet for Kaiserslautern, der tabte med hele 1-6 til Sebastian Grønnings Hertha Berlin.

Også Leipzig spillede, og her var der glædeligt gensyn med Conrad Harder i startopstillingen. Det blev dog overskygget af et tragisk dødsfald.

Læs mere om det opgør herunder:

Tragisk dødsfald overskyggede pokalglæden i Leipzig foto
Tragisk dødsfald overskyggede pokalglæden i Leipzig

Mest læste

Notifications

Notifikationer