EfB-boss sender opfordring forud for FCK-brag Foto:

EfB-boss sender opfordring forud for FCK-brag

Der bliver mange på Blue Water Arena onsdag aften – historisk mange.

Foto:

Esbjerg fB kan slå stadionrekord for en pokalkamp onsdag aften.

Her slår F.C. København vejen forbi Blue Water Arena i den første af to kvartfinale i Oddset Pokalen.

Der er solgt mere end 14.000 billetter til opgøret, oplyser Esbjerg fB, og derfor opfordrer klubbens administrerende direktør nu til, at alle gæster til at væbne sig med tålmodighed.

- Idet vi ikke har haft så mange gæster på stadion i rigtig mange år, så vil en stor del af de frivillige og ansatte ikke have erfaring fra Blue Water Arena, så vi håber på lidt tålmodighed ved indgangene og i boderne.

- Samtidig opfordrer vi alle til at komme i god tid og være opmærksomme på øget trafik på Gl. Vardevej samt de parkeringsudfordringer, der naturligt vil opstå, udtaler Allan Agerholm i en pressemeddelelse.

Der har aldrig været solgt så mange billetter til en pokalkamp på Blue Water Arena siden opførelsen i 2009. Og direktøren er da også sikker på, at der venter en stor aften i det vestjyske.

Foto: Esbjerg fB

- Hvis vi alle tager JA-hatten på, bliver det her ikke bare en
historisk aften – men også en helt fantastisk én af slagsen.

Kampen fløjtes op onsdag aften klokken 18.

Også politiet har sendt en opfordring forud for pokalbraget. Læs mere her.

Politi advarer forud for pokalbrag mellem Esbjerg og FCK foto
Politi advarer forud for pokalbrag mellem Esbjerg og FCK

Mest læste

Notifications

Notifikationer