Alonso har talt med Perez igen: Forsøger at vende det
Xabi Alonso har haft flere samtaler med Real Madrid-præsidenten om situationen i klubben.

Det er ikke blevet den kærlighedshistorie, som de forventede.
Xabi Alonso og Real Madrid flirtede længe, inden de endelig annoncerede deres aftale, som betød, at succestræneren tog over i klubben forud for VM for Klubhold i sommeren 2025.
Starten har dog været mere bøvlet, end man kunne have håbet som fan af Los Blancos.
Det betyder også, at Xabi Alonso allerede har haft flere snakke om situationen med klubbens præsident Florentino Perez.
- Ja, jeg har talt med ham igen. Og samtalerne er meget positive i en god tone. Vi forsøger at vende tingene om. Det er det, vi har talt om.
Og selvom cheftræneren udmærket er klar over stillingerne, så er han fortrøstningsfuld.
- Vi er, hvor vi er i tabellen både i LaLiga og i Champions League. Vi lever med presset så vel som kritikken. Det er uundgåeligt i Real Madrid og i alle andre fodboldklubber. Men vi ved, hvor vi står, og vi vil fokusere på det, vi kan arbejde på at forbedre, og vinde kampe, så vi kan konkurrere om det hele til april og maj, siger Alonso ifølge det spanske medie AS.

Real Madrid indtager i øjeblikket andenpladsen i LaLiga et point efter FC Barcelona. De har dog den seneste tid sat point til i den hjemlige turnering.
De sidste tre kampe i LaLiga er endt uafgjort for madrilenerne.
I Champions League indtager de femtepladsen efter fem kampe med 12 point. Umiddelbart er det pæne udgangspunkter for en klub under en ny træner, men forventningerne er tårnhøje i Real Madrid, og så drejer en del af kritikken sig også om spillet og ikke om resultaterne.
Der har også været ballade bag kulissen i klubben. Det kan du læse mere om her:

Xabi Alonso
Real Madrid












