Stopper snart: Her var karrieren særligt exceptionel
Nicolaj Thomsen har spillet i seks forskellige klubber i ind- og udland.

Nicolaj Thomsen stopper som professionel fodboldspiller.
Det har den 32-årige midtbanespiller i dag meddelt, ligesom Thomsens klub B.93 også har skrevet det på sin hjemmeside.
Gennem sin 15 år lange karriere har Thomsen spillet i seks forskellige klubber: AaB, FC Nantes, F.C. København, Vålerenga, Sønderjyske Fodbold og B.93.
I offentliggørelsen af karrierestoppet på sin private Instagram-profil peger Thomsen på den tid, der har været særligt expectionel for den snart tidligere fodboldspiller.
- I 15år har jeg fået lov til at leve livet som professionel fodboldspiller, og delt store oplevelser med gode holdkammerater, trænere, fans og alle de nøglepersoner rundt om et hold, der får alt til at fungere. Det er jeg virkelig taknemmelig for.
- Særligt de seneste år i B.93 har været helt exceptionelle.

- Fra små, stille skridt og forsigtige håb voksede fællesskabet på Østerbro Stadion fra 200 til 4000 tilskuere - og sammen med det en klar følelse af, at noget specielt er sat i gang, skriver Nicolaj Thomsen på Instagram.
Selvom han stiller fodboldstøvlerne på hylden, så bliver det ikke et endegyldigt farvel til sporten - eller B.93.
Nicolaj Thomsen fortsætter nemlig i en ny rolle hos klubben på Østerbro.
Hvad det indebærer, kan du blive klogere på herunder:

AaB
B.93
Sønderjyske
FC Nantes
F.C. København












