Officielt: Augsburg fyrer cheftræneren
Sandro Wagner er fortid i Augsburg.

Foto: Alexandra Beier/AFP/Ritzau Scanpix
Ganske rigtigt.
For kort tid siden kunne både Sky Sports Germany og Bild erfare, at Sandro Wagner var fortid i Augsburg.
Det har klubben nu selv bekræftet.
Ifølge Augsburg er parterne blevet enige om at gå hvert til sit.
Fyringen sker i kølvandet på et 3-0-nederlag mod Hoffenheim i Weekenden.
- I diskussionerne efter kampen i Hoffenheim manglede alle de ansvarlige troen og overbevisningen om, at de kunne få vendt den nuværende situation, skriver Augsburg blandt andet.
Sandro Wagner efterlader Augsburg på en 14. plads med 10 point efter 12 kampe.

Han fik jobbet den 28. maj som afløseren for danske Jess Thorup.
Manuel Baum overtager holdet indtil vinterpausen.













