Ikke stor optimist men: Troede oprigtigt på sejr i Brøndby
FC Fredericias keeper havde en god fornemmelse inden mødet med Brøndby IF.

📍 Campo på Brøndby Stadion
Det blev en af de større aftenener for FC Fredericia, da de mandag gæstede Brøndby Stadion.
Umiddelbart en svær udebane, men sådan så det ikke ud, da oprykkerne vandt med 3-1 på Vestegnen.
Fredericias keeper Mattias Lamhauge havde dog haft en god fornemmelse inden kampen, og det viste sig at holde stik.

- Jeg er ikke stor optimist, men før kampen, oprigtigt, så troede jeg virkelig på en sejr. Men når de scorer til 1-0 og scorer tidligt, så bliver det sådan lidt, at vi skal lige holde den her. Hvis vi kommer til halvleg bagud med et, så har vi stadig en kamp.
- At vi kommer ud til pause foran 2-1, det havde jeg ikke helt forventet. Men jeg troede på en sejr. Det gjorde jeg, siger Lamhauge til Campo og den øvrige presse efter sejren i Brøndby.
Den færøerske keeper havde da også fornemmelsen af, at Brøndby trykkede lidt på bremsen efter 1-0-scoringen, der allerede faldt efter ti minutter.

- Efter scoringen til Brøndby, så er det også sådan, at de begynder at slappe lidt af, Brøndby.
- Det ved jeg ikke (at nu skulle Fredericia slå til, red.). Det er svært at stå her og sige, for jeg kan huske, at de presser os ret meget efter, at de har scoret.
- Men vi overlever det pres, og så giver vi pres. Jeg tænker, det er noget i den stil, siger Lamhauge.
Mattias Lamhauge blev passeret efter ti minutter, da Jacob Ambæk bragte Brøndby foran med 1-0.
Derefter begyndte de blågules nedsmeltning.
Læs mere herunder:

FC Fredericia
Brøndby IF












