Er FCK-krisen virkelig så slem? Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Er FCK-krisen virkelig så slem?

F.C. København befinder sig i et mindre uvejr, men står det egentlig overhovedet så skidt til?

Mohamed Elyounoussi med hænderne i siden.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

17 kampe, 28 point.

Det er facit for F.C. København i Superligaen her lidt over halvvejs i sæsonen.

Det er også efterhånden blevet blæst godt op til, at den danske hovedstadsklub derfor befinder sig i en krise.

Fjerdepladsen med hele ni point op til AGF i toppen er nemlig ikke noget, der stemmer særlig godt overens med hverken FCK's eller omverdenens forventningerne.

Mohamed Elyounoussi med hænderne i siden.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Men i et lidt større perspektiv, er det så egentligt så dårligt, som det bliver gjort til?

Campo har taget et kig på, hvor FCK plejer at ligge efter sæsonens første 17 runder.

Det viser sig, at vi faktisk ikke skal særlig langt tilbage for at finde en sæson, hvor Løverne havde hentet færre point efter de første 17 runder.

I 2022/23 var det nemlig kun blevet til 27 point efter 17. spillerunde. Dengang havde man fem point op til Viborg FF og otte point op til FC Nordsjælland, men endte med at vinde det danske mesterskab alligevel.

Omvendt havde man i 2019/20 hentet hele 37 point, men måtte alligevel se FC Midtjylland snuppe mesterskabet. Midtjyderne lå da også efter 17 runder foran FCK med syv point.

Nedenfor får du et overblik over F.C. Københavns pointhøst efter 17 runder de sidste 10 sæsoner

FCK's pointhøst efter 17 runder de seneste 10 år

2015/16: 35 point - førsteplads (mester)

2016/17: 41 point - førsteplads (mester)

2017/18: 25 point - femteplads

2018/19: 38 point - førsteplads (mester)

2019/20: 37 point - andenplads

2020/21: 30 point - fjerdeplads

2021/22: 33 point - andenplads (mester)

2022/23: 27 point - tredjeplads (mester)

2023/24: 33 point - tredjeplads

2024/25: 33 point - førsteplads (mester)

2025/26: 28 point - fjerdeplads (uvist)

Bekymrende må det dog værre, at gennemsnittet for de seneste 11 sæsoner efter 17 runder hedder 32,7 point. FCK er i denne omgang altså næsten seks point under snittet.

Samtidig kan vi se, at det er den tredje dårligste pointhøst på nuværende tidspunkt i løbet af de sidste 10 år.

Dertil har FCK i løbet af perioden ikke formået at ligge udenfor top tre og samtidig vinde.

FCK slutter Superliga-året af med en kamp hjemme mod Sønderjyske søndag den 7. december.

Mest læste

Notifications

Notifikationer