Engelsk traditionsklub sendt mod dybet af ny straf
Det er ikke sjovt at være Sheffield Wednesday lige nu.

Sheffield Wednesday var lige ved at komme op til overfladen for at trække luft.
Nu er man blevet sendt mod havets dyb på nu.
Efter at være blevet straffet med 12 minuspoint tilbage i oktober, havde den kriseramte klub fået kæmpet sig 'op' på kun -4 point i den samlede stilling.
Mandag er man nu blevet straffet med yderligere seks minuspoint, så der nu står -10 i tabellen.
Den første straf skyldes, at den engelske traditionsklub er blevet sat under administration.
Den nyeste straf er for ikke at have betalt løn til sine spillere i marts, maj og juni tidligere i år. Det gælder også staben og andre ansatte.
Det er English Football League, EFL, der har uddelt straffen.

Sheffield Wednesdays nu forhenværende ejer, Deijphon Chansiri, trak sig efter at have sat klubben under administration. Han er også blevet bandlyst fra at eje eller være direktør i en klub under EFL de kommende tre år.
Med sine -10 point ligger Sheffield Wednesday suverænt nederst i Championship. Der er nemlig 23 point op til Norwich, der ellers kun har hentet 13 point i denne sæson.













