Brændt straffe koster dyrt for Danmark Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brændt straffe koster dyrt for Danmark

Danmark kunne ikke få bugt med Norge i mandagens testkamp.

Amalie Vangsgaard sidder på græsset og kigger.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det danske kvindelandshold var i ilden mandag aften.

Her stod den på skandinavisk derby, da Norge bød op til dans i Spanien, hvor Danmark er på træningslejr.

Dansen endte ud i en 0-0-deler, men Danmark havde en oplagt mulighed for at tage sejren - og en god portion selvtillid - med i rygsækken til marts' vigtige VM-kvalifikationskampe.

Efter 70 minutters spil gik Olivia Holdt nemlig i græsset, og således blev der dømt straffespark til Danmark. Det var næppe jordens største straffespark, men dømt blev det.

Forsøget tog Amalie Vangsgaard sig af, men hendes afslutning manglede både saft og kraft, hvorfor Selma Panengstuen nemt kunne pille straffesparket.

Amalie Vangsgaard sidder på græsset og kigger.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ligeledes lykkedes det ikke Norge at komme på tavlen, og dermed slutter det, som det startede, 0-0.

Det danske kvindelandshold indleder sin VM-kvalifikation den 3. marts, når Serbien kommer på besøg.

Mest læste

Notifications

Notifikationer