Ajax undskylder efter voldsomt pyroshow Foto: IMAGO/Joris Verwijst/Scanpix 2025

Ajax undskylder efter voldsomt pyroshow

Den hollandske storklub må nu undskylde efter en vildt pyroshow fra holdets tilhængere gik for vidt.

Foto: IMAGO/Joris Verwijst/Scanpix 2025

Ajax må mandag morgen bringe en undskyldning.

Søndagens opgør mellem den hollandske storklub og FC Groningen måtte allerede afbrydes efter blot seks minutter, da hjemmeholdets tilhængere leverede et kæmpe pyroshow.

Det resulterede i, at flere fyrværkeri-genstande blev kastet på banen.

Spillerne var flere gange i dialog med fansene, men lykkedes ikke med at få ro på gemytterne. I stedet blev der tændt endnu mere pyro, og det fik i sidste ende kampens dommer til at afblæse kampen for spillernes bedste.

Direktør i Ajax, Menno Geelen, undskylder i et interview på klubbens hjemmeside, hvor han blandt andet kalder det en 'mørk aften'.

- Det var det for alle, der elsker fodbold, men specielt for dem, der elsker Ajax. Jeg vil specielt gerne undskylde til dem, der var på stadion, der blev udsat for fare.

Direktøren fastslår derudover, at de vil kompensere samtlige tilskuere,.

- Det er det mindste, vi kan gøre, siger Menno Geelen ifølge Voetbal Primeur.

Ifølge Ajax-direktøren var der tale om en stor gruppe mennesker uden billet til kampen, der medbragte den store mængde pyroteknik.

De var angiveligt sluppet ind gennem en ulåst nødudgang.

Foto: IMAGO/Joris Verwijst/Scanpix 2025

Der er allerede fundet en ny dato, hvor opgøret skal spilles færdig.

Læs mere her:

Kort proces: Skandaløs Ajax-kamp fastlagt foto
Kort proces: Skandaløs Ajax-kamp fastlagt

Mest læste

Notifications

Notifikationer