Frisparksgenialitet sikrer United sjælden sejr Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Frisparksgenialitet sikrer United sjælden sejr

Endelig lykkedes det Manchester United at besejre Crystal Palace.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Premier League | Runde 13
| Selhurst Park | 30 nov 2025-13.00
Crystal Palace
v v u v t
1 : 2
1.90
xG
1.25
Slut
Manchester United
v v u u t
J. Mateta
36'
J. Zirkzee
54'
M. Mount
63'

Manchester United har ikke slået Crystal Palace i de seneste fire indbyrdes møder.

Faktisk har United end ikke scoret i de seneste fire kampe, hvor de tre er blevet tabt, men det ændrede Ruben Amorims tropper søndag eftermiddag på, da de kunne tage fra Crystal Palace med en 1-2-sejr.

Sejren kom i hus efter to vidt forskellige halvlege, for i de første 45 minutter var Manchester United i store perioder decideret udspillet af Oliver Glasners mandskab.

Selvom Jean-Philippe Mateta skulle bruge to forsøg, var det den franske landsholdsangriber, der på et straffespark gav Crystal Palace en helt fortjent 1-0-føring i første halvleg.

Et nærmest forvandlet Manchester United-mandskab kom ud på Selhurst Park til anden halvleg, og her var det Joshue Zirkzee, der udlignede efter små ti minutter.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det var dog en frisparksgenialitet fra Bruno Fernandes og Mason Mount, der gjorde, at sidstnævnte kunne afgøre kampen til Uniteds fordel.

Midt i forvirringen ved at opstille frisparksmuren trillede Fernandes bolden på tværs til Mount, der fandt plads imellem spillerne i muren og sendte bolden ind bag den tidligere United-målmand Dean Henderson.

Crystal Palace pressede hårdt på for en scoring i anden halvleg, men United holdt stand og tildelte Crystal Palace det første hjemmenederlag i Premier League i 13 kampe.

Du kan se højdepunkter fra kampen herunder:

Mest læste

Notifications

Notifikationer