Endnu en dansk forsvarsspiller takker af i Stabæk
En enkelt sæson blev det til for det tidligere Brøndby-talent.

Bare fem spillere har spillet flere kampe end Mads Nielsen i Stabæk i 2025-sæsonen.
En af dem er landsmanden Kasper Pedersen, der tidligere på ugen sagde farvel til klubben fra Bærum, og nu følger landsmanden i hans spor.
På instagram annoncerer Mads Nielsen selv, at han nu siger farvel til Stabæk efter i alt 32 kampe for klubben.
Stabæk sæluttede sæsonens på en 11. plads i OBOS-Ligaen, den næstbedste norske række - markant tættere på nedrykningspladserne end på de pladser der kunne have givet oprykning til Eliteserien.
- Tak for den her gang Stabæk Fotboll. Desværre blev det ikke, som vi havde ønsket. Held og Lykke fremover! Lad os se hvad 2026 har at tilbyde, lyder det fra Mads Nielsen på instagram.

Med Mads Nielsens farvel er begge Stabæks to danske midterforsvarer stoppet i klubben, og det efterlader offensivspilleren Frederik Ellegaard som eneste dansker i Bærum-klubben.
Mads Nielsen har foruden Stabæk repræsenteret norske klubber som Aalesund, Fredrikstad, Sandnes Ulf og Nest-Sotra, siden han i sommeren 2025 forlod Brøndby IF, hvor han fik sin fodboldopvækst.














