Ejdum endelig på tavlen: Drømt om det i lang tid Foto: Thomas Sjørup/Scanpix 2025

Ejdum endelig på tavlen: Drømt om det i lang tid

Max Ejdum var tilfreds med sin indsats i OB’s 3-0-sejr over Vejle.

Ejdum sparker i kamp for OB
Foto: Thomas Sjørup/Scanpix 2025

📍 Campo på Nature Energy Park

Max Ejdum leverede et flot præstation på OB's midtbane, da Vejle blev besejret søndag aften med 3-0.

Den unge OB'er var tilbage i startopstillingen efter endt karantæne, og han krydrede sit comeback med en flot langskudskasse i første halvleg.

Og Ejdum var også glad for sin indsats søndag aften.

- Jeg synes, jeg har en god præstation i dag. Jeg er meget sikker på bolden og er med i vores mål. Så en god præstation, udtaler Ejdum, som var glad for sin kasse.

- Det var på tide. Den har jeg drømt om i lang tid, vil jeg sige. Så det er dejligt, at den røg ind i dag, udtaler han til Campo og den øvrige presse.

Målet var Ejdums første i sæsonen.

Han fortæller, at han ikke følte, han skulle bevise noget ekstra, efter at have misset seneste kamp med en karantæne for sine udtalelser omkring en dommer.

Ejdum sparker i kamp for OB
Foto: Thomas Sjørup/Scanpix 2025

OB har nu vundet to og spillet to uafgjort i de seneste fire kampe, og for Ejdum handler det om, at fynboerne nu bliver mere konsistente i udtrykket.

- Nu skal vi bare være stabile og blive ved med at levere stabile præstationer. Det er faktisk det vigtigste. Ikke falde tilbage i nogle af de takter, vi har haft, hvor vi har spillet godt og så spillet dårligt.

Læs Campos Konklusion fra kampen her.

Nu har Zorniger endelig fundet gylden nøgle i OB foto
Nu har Zorniger endelig fundet gylden nøgle i OB

Mest læste

Notifications

Notifikationer