Efter 34 års tørke: Viking er norske mestre Foto: Carina Johansen/NTB/Ritzau Scanpix

Efter 34 års tørke: Viking er norske mestre

Der bliver fest i Stavanger søndag aften.

Viking-spillere jubler over norsk mesterskab.
Foto: Carina Johansen/NTB/Ritzau Scanpix
| Lyse Arena | 30 nov 2025-17.00
Viking
v v v v v
5 : 1
Slut
Valerenga
t v v t u
E. Austbø
10'
M. Roseth
15'
Z. Tripić
45'+4'
K. Haugen
54'
K. Askildsen
72'
Elias Kristoffersen Hagen
50'

Stavanger-klubben Viking FK er norske mestre anno 2025.

Viking afgjorde selv sin mesterskabsskæbne hjemme på Lyse Arena søndag, hvor Oslo-klubben Vålerenga blev sendt hjem med et eftertrykkeligt 5-1-nederlag.

En sejr var nemlig lige præcis kravet for Viking forud for sidste spillerunde i Eliteserien, hvor de var bare ét point foran de seneste års så suveræne Bodø/Glimt.

Selvom der formentlig har været mere end bare et par sommerfugle i maven rundt omkring i Stavanger søndag, så forsvandt de hurtigt, da bolden først trillede på kunstgræsset.

Ved pausen førte Viking nemlig 3-0, og så fyldte det stort set ingenting, at Bodø/Glimt samtidig havde det præcis samme resultat med til pausen i deres kamp mod Fredrikstad.

Selvom Viking-topscorer, danske Peter Buch Christiansen, slet ikke kom på tavlen i kampen, scorede Viking yderligere to gange i kampen, og efter 90 minutters fodbold kunne jublen så bryde løs på Lyse Arena.

Viking-spillere jubler over norsk mesterskab.
Foto: Carina Johansen/NTB/Ritzau Scanpix

Selvom det ikke kunne ses på banen, har Viking formentlig sendt Vålerenga hjem til Oslo med en pæn gang taknemmelighed. Det var nemlig Vålerenga, der 1. november tog den 3-1-sejr over Bodø/Glimt, der i sidste ende har sendt mesterskabet til Stavanger.

Bodø/Glimt vandt sin kamp mod Fredrikstad 5-0, og her scorede Mathias Jørgensen sølvvindernes sidste mål.

Med mesterskabet spiller Viking sig op på siden af Fredrikstad som det hold, der har vundet næstflest norske mesterskaber med i alt ni af slagsen. Ikke siden 1991 er mesterskabet endt i Stavanger.

Elitereserien-tabellen 2025:

  1. Viking (71)
  2. Bodø/Glimt (70)
  3. Tromsø (57)
  4. Brann (56)
  5. Sandefjorde (48)
  6. Vålerenga (43)
  7. Fredrikstad (42)
  8. Rosenborg (42)
  9. Sappsborg (41)
  10. Molde (39)
  11. HamKam (37)
  12. KFUM Oslo (35)
  13. Kristiansund (34)
  14. Bryne (31) - playoff mod Aalesund
  15. Strømsgodset (20) - nedrykning
  16. Haugesund (9) - nedrykning
Ngongo og Aalesund én kamp fra oprykning foto
Ngongo og Aalesund én kamp fra oprykning

Mest læste

Notifications

Notifikationer