Desperat Slot-gamble gav pote – Isak sikrer vital sejr
Alexander Isak fik scoret sit første Premier League-mål siden sit rekordskifte til Liverpool.

Liverpool skulle forsøge at sætte en stopper for den rædselstime, de befinder sig i for øjeblikket.
Liverpools cheftræner, Arne Slot, greb også til desperate midler, da han valgte at bænke superstjernen Mohamed Salah til fordel for Florian Wirtz.
Og Wirtz – en af Liverpools helt store satsninger denne sommer – lignede da også en spiller, der virkelig havde noget at bevise.
Han leverede i første halvleg et niveau, som man kun har set i glimt tidligere på sæsonen.
Liverpools anden store investering, Alexander Isak, har ligeledes haft det svært siden sit skifte.
Men i dag viste også han glimt af den klasse, som Liverpool hentede ham for.

Han fik nemlig scoret sit første Premier League-mål for klubben med en hård inderside efter oplæg fra Cody Gakpo.
Målet sikrede Liverpool en enormt vigtig sejr – blot deres anden i de seneste otte Premier League-opgør.
I kampens slutfase fik West Hams Lucas Paqueta et tåbeligt rødt kort, da han brokkede sig til to gule kort i samme situation.
Og så kunne Liverpool ikke smide sejren, og kort tid efter kunne Cody Gakpo også cementere en 2-0-sejr.
Du kan se Isaks første Premier League-scoring for Liverpool og resten af kampens highlights i videoen herunder:
West Ham
Liverpool












