Arsenal dummer sig mod Chelsea trods tidligt rødt kort
Arsenal tabte et vigtigt skridt i Premier Leagues topstrid.

Arsenal har godt styr på Chelsea hjemme på Emirates, men sagen er en helt anden, når kampen spilles på Stamford Bridge.
Her er de seneste to sæsoners opgør endt uden vinder, og søndag blev det med 1-1 alle gode gange tre.
Det kan Chelsea være bedst tjent med, for hjemmeholdet blev nemlig allerede i første halvleg reduceret til 10 mand, da Moises Caicedo blev udvist for en tackling på højt oppe på Mikel Merinos ben.
Ikke desto mindre var det Chelsea, der kort efter pausen bragte sig foran 1-0, da Trevoh Chalobah headede et hjørnespark i mål.
Mikel Merino sørgede for, at Arsenal i det mindste ikke taber point i forhold til konkurrenterne fra Manchester City, da spanieren efter en times spil headede et indlæg fra Bukayo Saka i mål.
Med pointtabet må Arsenal se Manchester City barbere forspringet i toppen af Premier League ned til bare fem point, efter City lørdag slog Leeds.
Chelsea følger yderligere ét point efter Manchester City.
Du kan se alle kampens højdepunkter i videoen herunder:
Arsenal













