Tre Bournemouth-spillere får karantæne i slutminutterne Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Tre Bournemouth-spillere får karantæne i slutminutterne

Bournemouth må undvære de tre spillere i den kommende kamp.

Iraola og Lewis Cook har armene til siden og kigge på hinanden-
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Premier League | Runde 13
| Stadium of Light | 29 nov 2025-16.00
Sunderland
v v u u t
3 : 2
1.24
xG
1.86
Slut
Bournemouth
u v t t u
E. Le Fée
30'
B. Traoré
46'
B. Brobbey
69'
A. Adli
7'
T. Adams
15'

Bournemouth havde en forfærdelig dag på kontoret.

Andoni Iraolas tropper led et nederlag til Sunderland, efter at klubben ikke var i stand til at profitere af den 0-2-føring, som klubben ellers havde skabt for sig selv.

Og for at gøre ondt værre, så blev det til hele tre karantæner i slutminutterne, hvor der blev langet både gule- og et rødt kort ud til Bournemouth-spillere.

Fire spillere var i karantænefare til kampen for udeholdet fra den engelske sydkyst: Tyler Adams, David Brooks, Alex Jimenez og Marcos Senesi.

Sidstnævnte var den første, der kom i dommerens sorte bog, og dermed er han ude med karantæne til næste Premier League-kamp. En tackling i det 91. minut skaffede ham et gul kort.

To minutter senere fik han så selskab af David Brooks, der ligeledes ragede et gult kort til sig for usportslig opførsel. Derfor er han også ude.

I 96. minut var det så Lewis Cook, der ellers ikke var i karantænefare, der hev en karantæne til sig. Viceanføreren fik sig et rødt kort efter VAR-gennemsyn for en albue, han havde i Noah Sadikis hoved.

Iraola og Lewis Cook har armene til siden og kigge på hinanden-
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Se det røde kort her:

Derfor må trioen alle indfinde sig på tribunen til den næste Premier League-kamp, hvor Bournemouth møder Everton.

Det sker tirsdag den 2. december, når de to hold brager sammen på Vitality Stadium i Bournemouth klokken 20.30. Kampen kan følges på Viaplay.

Sunderland vendte kampen: Blander sig i toppen af Premier League foto
Sunderland vendte kampen: Blander sig i toppen af Premier League

Mest læste

Notifications

Notifikationer