Sunderland vendte kampen: Blander sig i toppen af Premier League
Oprykkerne fra Sunderland lykkedes med at vende kampen.

Der var nok ikke mange, der havde forudset, at Sunderland skulle ligge nummer fire efter 13 runder.
Men det er altså det akutelle billede af Premier League, efter at oprykkerne vendte kampen mod Bournemouth på hovedet, og vandt med 3-2 hjemme på Stadium of Light.
For det var nemlig udeholdet fra det sydlige England, der kom bedst ud af starthullerne i opgøret.
Allerede efter et kvarter stod der 0-2 på måltavlen, efter at Amine Adli scorede kampens første mål efter syv minutter, mens det efter et kvarters spil var Tyler Adams, der snød Sunderland-keeper, Roefs, og sparkede bolden ind bag ham fra midten.
Se scoringen fra midtercirklen i videoen øverst.
Men Sunderland formåede at vende kampen på hovedet.
Før pausen var det Le Fee, der reducerede fra ellevemeterpletten, og bragte lidt håb tilbage hos hjemmepublikummet til pausefløjt.
For Sunderland kom godt ud til anden halvleg, og bare ét minut inde i kampens anden halvdel, bragte Traore hjemmeholdet på omgangshøjde.
Klubbens nye angriber, Brian Brobbey, blev helten, da han satte føringsmål ind for The Black Cats, da han scorede til 3-2 efter 69 minutter. Det blev også kampens slutresultat.

Sæsonens sjette sejr betyder, at oprykkerne fra Sunderland nu befinder sig helt oppe på en aktuel fjerdeplads i rækken, mens Bournemouth forbliver nede som nummer ni i rækken, selvom der blot er tre point mellem de to hold.
Se stillingen i Premier League her.
Bournemouth













